Pårørende
Lever en, som du holder af med en spiseforstyrrelse?
Er du pårørende til en spiseforstyrrelse, men føler du ikke, at der er nok hjælp til dig eller din familie i det danske sundhedssystem?
Her hos Esperanto Mind er der hjælp, hvis du er pårørende til en spiseforstyrrelse:
Det kommer ofte ud af det blå for en forælder! Den her fornemmelse af, at et eller andet ikke er okay i din teenagers eller voksne barns verden. Er det skolen? Er det vennerne? Er det Corona pandemien? Skal der tages et bad efter aftensmaden? Pludselig falder nogle mønstre og adfærd på plads. Din datter eller søn er faldet i klørene på en spiseforstyrrelse eller gør skade på sig selv.
Det første skridt, som en pårørende til en spiseforstyrrelse skal gøre, er altid en tur til lægen. Desværre er lægen og også psykiatrien egentligt mest opmærksomme på de fysiske symptomer. Hvad med tankerne og følelserne, som står bag det kaos din berørte lever med? Heri ligger nøglen.
Alt for mange pårørende ved ikke, hvor de skal finde hjælp til deres berørte eller dem selv:
Du har sågar måske enda taget din berørte med til en samtale hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (tidligere kaldt LMS), og det hjælper. Men hvad så med bagefter? Er rådgivning og lægehjælp nok?
Det er meget at bære rundt på som pårørende til en spiseforstyrrelse, der er flyttet ind. Du kan simpelthen ikke tænke dig til en løsning. Det kan din berørte heller ikke. Det er nemlig der, at spiseforstyrrelsen eller selvskaden har fået sin start. En spiseforstyrrelse flytter ind, når din berørte ikke længere effektivt kan håndtere problemerne udefra, og den har noget at sige, hvis man lytter. Som forældre eller pårørende, har både du og din berørte hver især og sammen brug for hjælp og støtte til at komme igennem denne udfordrende og forvirrende tid.
Samtaleterapi er vejen frem:
Helle Rohdin-Møller er kognitiv terapeut og spiseforstyrrelses rådgiver hos Esperanto Mind, og med en baggrund og uddannelse som rådgiver hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade (tidligere kaldt LMS) i Næstved samt egen erfaring fra familien, kan Helle hjælpe med at få styr på tankerne og de alt for store og uønskede følelser. Sammen kan der igen sættes et smil på din berørte – og dig og resten af familien.
Har du spørgsmål til det ovenstående, eller vil du gerne have en uforpligtende telefonsamtale, er du mere end velkommen til at kontakte Helle.
Vigtigt at vide, før du booker en session:
Er du forældre eller på anden vis pårørende, der ønsker terapisessioner til en berørt med spiseforstyrrelse under 18 år, er det vigtigt, at det sker efter aftale med den berørte. Berørte under 15 år skal derudover følges af en forælder eller en anden myndig pårørende til en session hos Esperanto Mind. Som forældre eller pårørende behøver du dog ikke, at være med til selve sessionen, hvis den berørte ikke ønsker det. Du kan altid vente i et andet rum. Når du booker terapisessionen, er det derfor vigtigt, at du fortæller os, hvor gammel den berørte er. Hvis I er flere, der gerne vil have en samtale sammen, er det altid en god idé at booke to tider efter hinanden, så der er nok tid til det vigtige for dagens session.
Helle har tavshedspligt og underretningspligt. Hvis den berørte er under 18 år, og Helle bliver alvorligt bekymret for den berørte, er hun forpligtet til at hjælpe den berørte og derefter underrette kommunen.
Er der tale om alvorligere tanker angående selvmord for den berørte af spiseforstyrrelse eller selvskade, bedes du kontakte Livslinjen via:
www.livslinjen.dk eller 70 201 201 (på alle årets dage fra kl. 11-05)